Sheridan Tower i Augsburg er en innovativ kontorbygning, der sætter standarder for moderne arbejdsmiljøer. Det intelligente rumkoncept er baseret på en central adgangskerne og fleksible åbne områder. Det gør det muligt at tilpasse rumplanlægningen optimalt med brugernes krav og behov. Den LEED-certificerede kontorbygning ligger i den vestlige del af Augsburg direkte ved B17.

Sheridan Towers trapezformede bygning har stærkt skrånende facader. Væggene på den hvide bygingsdel med en perforeret facade hælder 4° udad; sprossefacaden på den større glasblok er skråner med 10°. Begge facader krævede vindstabile solafskærmningsløsninger.

Ved valget af solafskærmningsprodukter besluttede arkitekten sig for udvendige persienner fra WAREMA. Udover de elokserede udvendige standard persienner blev der også installeret solafskærmningsprodukter med den vindstabile 1mm-premium-lamel. I samarbejde med planlæggerne og specialisterne fra WAREMA blev der udviklet specialformater til skyggelægning af de trapezformede flader, der på den skrå side er sikret med wireføring.

Den flade lamelgeometri sikrer et fremragende udsyn. For ikke at blive blændet ved lavstående sol blev elementet for dagslystransport installeret på solafskærmningsprodukterne med en 80S-lamel. Således kan lamellerne i den nederste del af solafskærmningsproduktet vendes anderledes end lamellerne i den øverste del. Denne funktion øger ikke kun arbejdskvaliteten, men bidrager også til bygningens energieffektivitet ved at reducere forbruget af kunstigt lys.

  • Objekt: Sheridan Tower - kontorbygning i Augsburg
  • Færdiggørelse: 2020
  • Projektudvikling: Eco office, Augsburg
  • Arkitektfirma: Architekt Ulrich Rumstadt, Augsburg
  • Udførende firma: Dobler Metallbau, Deggendorf
  • Solafskærmningsløsning: E 80 AF Premium-lamel – wireføring; E 80 AF – wireføring; E80 A6 – S (styreskinne); Premiumlamel i C0-eloxeret, med speciel trapez-form